Stiger nervøsiteten, når du skal tale til kolleger?

Tips når du skal tale til dine kolleger

Man skulle tro, det ville være nemmere at tale til velkendte ansigter end for (mange) fremmede. Paradoksalt nok er det ofte omvendt. Det vil sige, at nervøsiteten stiger, når tilhørerne eller mødedeltagere er kolleger.

Mange mennesker foretrækker derfor at tale for store, ukendte forsamlinger fremfor i kollegiale fora. Det er blot sjældent, de får valget.
Ofte omfatter deres jobfunktion netop, at de skal orientere og præsentere for mennesker, som de kender godt.

Udfordringen ved at tale for “kendte” kolleger er, at man er bange for at falde igennem. Nervøsiteten handler blandt andet om frygten for at gå i sort, frygten for at glemme pointer, frygten for at tale for hurtigt og utydeligt.

Du får nedenfor 3 gode råd, som støtter dig, der finder det hårdt og angstprovokerende at tale til kolleger.  Men først får du historien om,

Mads & nervøsiteten:

Måske kan du genkende dig selv i en af mine kunders historie – lad os af diskretionshensyn kalde ham ”Mads”.

Mads er veluddannet, yderst kompetent og meget erfaren. Har siddet i nuværende job i en årrække og regnes for ekspert på sit område. Med i baggagen har han en slem oplevelse, hvor han gik i kulsort og måtte gå ud midt i en præsentation.

Mads har et job, som kræver, at han ofte tager til udlandet og deler ud af sin ekspertise fra en talerstol. Publikummet tæller ofte flere hundrede mennesker. Og oplægget foregår typisk på engelsk. Han kan mærke nervøsiteten i dagene op til, men han falder til ro, når først han er på gulvet.

Mads’ job indebærer også, at han hver fredag skal orientere en lille kreds af gode kolleger om, hvad der er sket i ugen, der er gået. Det samme skal alle andre omkring bordet. Her har nervøsiteten en helt anden dimension: Den er stærkt generende, både fysisk og psykisk, og hæmmer ham i at tale afslappet, som den vidende, interessante og humoristiske mand, han er. 

Så Mads er altså nervøs inden begge former for præsentation. Men langt mere inden og under den lille afslappede fredagsrunde end ved hans store foredrag i udlandet.

Mads kom til mig for at få styrket sin personlige gennemslagskraft; for at lære at tæmme nervøsiteten og for at få skabt et mere interessant og personligt indhold i foredrag og oplæg. Vi lagde en plan og begyndte her:

3 ting du kan tage fat på for at tæmme nervøsiteten:

1. Tænk positivt om dig selv, og det der skal ske.

Accepter du er nervøs i stedet for at bekæmpe nervøsiteten. Fokuser på tidligere oplevelser, hvor det gik godt. Hvor du fik positivt feedback. Hvor du selv havde det godt. Tænk tilbage og mærk efter, hvordan det føltes i kroppen. Den følelse skal du holde fast i – det er lettere sagt end gjort, men øvelse gør også her mester. Det handler om at erstatte negative oplevelser, tanker og følelser med positive.

2. Skærp dit indhold, så du er hjemme i struktur og pointer.

Klar kommunikation er vejen til succes uanset hvilket niveau, du befinder dig på. Klar kommunikation kræver prioritering og overblik. Er du utrænet, så brug den effektive filtreringsmodel her, til at finde dit vigtigste indhold. Er du garvet så udvælg 3 overordnede emner og byg dit indlæg op omkring det. Og nej, alt er ikke lige vigtigt. Du kan altid prioritere og skære væk.
En stram struktur er med til at minimere nervøsiteten, fordi du har overblik og føler dig hjemme i stoffet.

3. Træk vejret.

Dyb vejrtrækning er undervurderet. Dyb vejrtrækning gør underværker, hvis du har tendens til nervøsitet. Jeg nævner det ofte, netop fordi ro og en afslappet tilstand er alfa og omega for en god og nærværende præsentation. Der findes mange apps og guides til at lære at trække vejret dybt og inderligt. Prøv disse tre enkle vejrtrækningsøvelser fra yogainstruktør Simon Krohn.

Tilbage til den gode Mads. Vi arbejdede blandt meget andet med ovennævnte tre punkter over en periode på nogle måneder. Og effekten var ikke til at tage fejl af. Mads fandt en større indre ro. Han fik udskiftet de negative oplevelser med mere positive. Og frem for alt leverede han skarpe og vedkommende præsentationer i en grad, så han blev opfordret til at gentage dem på direktionsniveau. Et tilbud jeg fik overbevist Mads om, han skulle sige ja tak til, og som han gennemførte i fin stil og i en behagelig rolig tilstand. 

Har du (andre) gode råd, tips eller erfaringer, som du vil dele med mine læsere?

– så mail dem til mig på hh@danishmind.com.
Derefter samler jeg guldkornene og lægger dem op her på bloggen.
Ønsker du at være anonym, bedes du gøre opmærksom på det i din mail.

God arbejdslyst & fornøjelse

Helle