DERFOR SKAL DU BRUGE VIDEO I DINE PRÆSENTATIONER

Video: Velvalgte videoklip i dit oplæg, foredrag eller præsentationer styrker din gennemslagskraft og skaber et dynamisk flow. Læs her hvorfor.

Er du en ambitiøs oplægsholder, som gerne vil have en bedre performance?

Ønsker du:

– At få dine budskaber igennem og dermed “få din vilje”?
– Stærkere gennemslagskraft?
– Øget troværdighed?
– Dynamisk flow i oplæg, foredrag og præsentationer?
– Live-dokumentation af påstande?

Så er en effektiv metode at bruge video i dine oplæg.

Video kan være cases, eksperter eller kolleger/samarbejdspartnere, som via udsagn og storytelling underbygger dine påstande.

Klippene skal være ganske korte (30-60 sekunder) og kan alt efter indhold bruges til at kick-starte en præsentation; som afrunding af foredrag eller som breaker undervejs i dit foredrag.

På billedet ser du fotograf Carsten Lundager og jeg i gang med at producere optagelser med Allan.

Allan er (tilfreds) patient hos min kunde Kim Rasmussen. Kim er klinisk tandtekniker, foredragsholder & underviser og er tillige en meget ambitiøs herre. Kim ønsker en stærk performance på sine workshops, og hans ambition er at levere professionelt indhold på en veldokumenteret og underholdende måde.

DERFOR har han investeret i en video med patienter. Patienter, som har haft store tandmæssige udfordringer. Patienter, som er yderst tilfredse med de løsninger, Kim har anbefalet og implementeret.

Videoerne er redigeret i forskellige versioner og varigheder, og kan bruges både i undervisning, til foredrag og på website.

Videoer som gør præcis det, de skal: Underbygger, dokumenterer og anbefaler på en autentisk og troværdig måde.

Har du samme intentioner som Kim, nemlig at opnå en bedre performance, så er en af de effektive metoder at bruge video. Afhængigt af hvor ambitiøs du er, kan du enten få professionel assistance til at tilrettelægge og producere – ELLER du kan gribe din smartphone og selv optage & redigere.

Rigtig god fornøjelse

H